Forrådt af sit eget blod, krævet af Alfaen
"V-vær sød at lade mig gå..." stammede jeg, og før jeg vidste af det, væltede ordene ud af mig, mens jeg græd. "—Jeg kommer ikke tilbage. Du kommer aldrig til at se mig igen. Jeg ved, du ikke vil have mig som din mage. Du hader mig, så vær sød at lade mig gå," råbte jeg grædende.
Cains kæbe spændtes for hvert ord, der forlod mine læber. "Hvad gav dig den idé, at du har magten til at vælge, hvad du vil?" Hans stemme var lav. "Du bestemmer ikke, hvad, hvordan og hvornår du går. Det er kun mig, der gør det. Du får ikke lov til at forlade mig, du får ikke lov til at flygte! Du går kun, når jeg vil have dig til det."
"Jeg bad ikke om det her," hviskede jeg skælvende. "Jeg bad ikke om at blive din mage."
Cain trådte et skridt tilbage. "Det gjorde jeg heller ikke," mumlede han for sig selv. "Men båndet giver os ikke noget valg, vel?"
~~~~
Som enebarn af sin afdøde Alfa-far var det meningen, at Avery Jae skulle arve sin families eftermæle. Men på dagen for hendes arrangerede ægteskab med Alfa Lucian smuldrer hendes verden. Afvist, ydmyget og kasseret til fordel for sin egen kusine undslipper Avery med nød og næppe med livet i behold, blot for at opdage en meget dybere hemmelighed. En, der ændrer alt.
Da Avery vågner, befinder hun sig i et fremmed land, fanget af de nådesløse vagter fra Vehiron-flokken, anført af den berygtede Alpha Cain. Høj, bredskuldret og lige så farlig som den hær, han kommanderer.
Alpha Cain har et ry, der sender kuldegysninger ned ad ryggen på selv de farligste krigere. Forfulgt af sin mørke fortid har han svoret aldrig at tage en mage, men i det øjeblik, han får øje på Avery, ændrer alt sig.
Med et enkelt ord bliver Avery bundet til Cain – uanset om han vil det eller ej. I en verden, hvor svig stikker dybt, kan Avery nogensinde stole på den alfa, der måske netop er hendes værste fjende?