Overgiv dig til os, vores Luna (Én Luna, Fire Alfaer)
"Alpha Troy! Herover!" råbte jeg og løftede hånden for at få hjælp. Jeg blev angrebet af et monster, mens jeg reddede mine mager.
De fire hørte mit skrig, da væsenet rev mig med kløerne og smækkede mig mod muren.
"Hjælp mig!" gispede jeg, men deres opmærksomhed flyttede sig, da et svagt klynken lød fra den anden side.
Det var Oriana, den blide prinsesse og en kriger, en kombination de fleste mænd begærede.
Men ikke mine mager.
De var i min flok, mine venner, mine elskere. Vi delte en seng, et bånd. Jeg vidste, de ville redde mig.
"Åhhh! Jeg dør," klynkede hun igen, selvom hun nemt kunne have rejst sig. Monsterets fokus var på mig.
"Yorick!" skreg jeg og rakte ud efter en anden af mine mager, kæmpende for at slippe fri, med mit ben viklet ind i sølvkæder.
Mine mager så på mig og så på hende – og jeg så det. Kærlighedens glans i deres øjne.
På et øjeblik løb de hen til hende. Mit hjerte slog langsommere. Tårerne vældede frem.
Oriana havde advaret mig: når det kom til stykket, ville de vælge hende. Hun fortalte mig, at de kun brugte mig til at fordrive tiden på sovesalen, fordi jeg gik med til gangbang, mens andre hun-ulve ikke gjorde.
Og nu, lige for øjnene af mig, kastede de sig ud i kamp – for hende.
"Vi kommer tilbage efter dig, bare rolig," råbte Haiden, som om det slettede forræderiet.
I det øjeblik vendte monsteret sig igen mod mig. Og jeg vidste, at der ikke ville være nogen redning for mig.
Så jeg bad til, at de ville leve længe nok til at fortryde deres valg.
---
Clementine havde levet sit liv som en Alphas ulidelige datter – sej, oprørsk og uinteresseret i kærlighed, især i en verden, hvor hanulve måtte have flere mager.
Træt af hendes attitude tvang hendes stedmor hende ind på akademiet, der var bygget til at træne kæmpere mod dødbringende monstre.
På sin første dag blev Clementine chokeret over at opdage, at hendes værelseskammerater var de værste personer fra hendes fortid:
-Alpha Yorick, hendes bitre ekskæreste
-Alpha Troy, hendes tidligere bedste ven, der troede, hun havde forrådt ham
-Alpha Haiden, mobberen der havde gjort hendes liv til et helvede
-Og Alpha Ian, hendes tidligere cellekammerat, der troede, hun havde manipuleret ham til at blive straffet
De så alle ud til at ville have hævn.
Men da de kæmpede side om side på slagmarken, skete der noget mærkeligt – Clementine mærkede et parringsbånd til dem alle.
Først blev tingene hede. Had blev til begær. Spænding blev til lidenskab.
Men så indså Clementine sandheden: når det kom til stykket, ville de altid vælge en anden frem for hende.
For dem havde hun altid kun været en distraktion, et stykke legetøj, man kunne dele og smide væk.
AlexisDee · Fantasy
So far so good and I definitely recommend it. I do have a lingering fear that the protagonist will start spouting balance bullshit and destroy all the fire nation hundred year of achievements like Zuko in canon.