Skæbnebestemt til ikke kun 1, men 3
Jeg udstødte en bitter latter. "Det er ironisk, er det ikke? I har brugt årevis på at gøre mit liv til et helvede på jord, og nu ser I på mig, som om jeg er selve den luft, I indånder."
Lennox' ansigt faldt sammen. "Olivia, det var ikke meningen, det skulle være sådan her—"
Jeg afbrød ham med øjne, der blussede af vrede. "Jo, det var det. I ville have mig knækket. I ville have mig til at lide. Og det gjorde jeg." Jeg holdt en pause, og min stemme skælvede. "Men ikke længere."
Louis, som havde været tavs, sagde sagte: "Olivia, vi—"
Jeg rystede på hovedet og tog et skridt tilbage for at skabe afstand mellem os. "Nej. Uanset hvad I tror, I føler, er det ligegyldigt. Det er for sent. I havde et valg. Og hver eneste gang valgte I hende. Igen og igen valgte I Anita."
Levi rystede på hovedet. "Vi tog fejl."
Jeg mødte deres blikke. "Ja, det gjorde I. Og nu må I leve med det."
Med de ord vendte jeg mig om og nægtede at lade dem se de tårer, der brændte i mine øjne.
••••••••
Olivia Parker var engang den elskede datter af en respekteret Gamma—indtil forræderi knuste hendes verden. Stemplet som datter af en forræder blev hun frataget sin titel, sin værdighed og det liv, hun havde kendt, og tvunget til at tjene som en Omega blandt dem, der engang respekterede hende.
Men Skæbnen var ikke færdig med hende endnu.
På aftenen for parringsceremonien opdagede Olivia den grusomste af alle skæbnens luner—hun var ikke bestemt for kun én mage, men tre. Og ikke bare hvilke som helst tre. Alfa Lennox, Alfa Louis og Alfa Levi—de hensynsløse trillinge-Alfaer, som havde brugt årevis på at pine hende.
Bundet til et ægteskab, de aldrig havde ønsket, gjorde trillingerne hendes liv til et vågent mareridt. De fremviste deres elskerinde, Anita, foran hende og sørgede for, at hun aldrig glemte sin plads, aldrig glemte, at de aldrig ville have hende.
Men Skæbnen har sin egen måde at spille spillet på. Som hemmeligheder afsløres og begravede sandheder kommer frem i lyset, begynder trillingerne at se Olivia for den, hun virkelig er—ikke bare en Luna af titel, men den kvinde, de aldrig indså, de havde brug for.
Men nu er hun færdig med at vente.
Sugarlitics · Fantasy
A wise man should so write (though in words understood by all men) that wise men only should be able to commend him. -Thomas Hobbes And what is the greatest number? Number one. -David Hume